Kategorier
Mennesket Psykologi

Den kognitive pyramide: Alt du bør vide

Den kognitive pyramide er, hvis du ikke i forvejen er bekendt med den, en måde, hvorpå du kan opstille de kognitive domæner, så de er i relation til hinanden. Herunder får du et indblik i alt, du bør vide omkring den kognitive pyramide.

Det er tydeligt, hvordan nogle kognitive funktioner er væsentlige, mens andre udelukkende er til stede for at få de andre til at fungere. Grundlæggende kræver alt bevidst tænkning eksempelvis, at vi ikke sover. Den kognitive pyramide er en måde, hvorpå dette bliver nemmere at forstå.

Hvis du sover, er træt eller bevidsthedssvækket, vil den øvrige tænkning være svækket. Hvis du derimod er frisk, men sanserne er svækkede eksempelvis på grund af stoffer, alkohol, medicinsk indvirkning eller lignende, vil det påvirke den måde, hvorpå du tolker verden.

Opmærksomhed og koncentration

Det næste lag, udover at du naturligvis skal være vågen, er tempo, opmærksomhed og koncentration. Er tempoet i vores tænkning enten for lavt eller for højt, så vil vi miste fokus eller blive afledt af andre ting.

Når opmærksomheden varer ved, bliver det kaldt for koncentration. Opmærksomhed og koncentration er de forudsætninger, der er til hukommelses- og indlæringsevnen, så det er vigtigt, at du eksempelvis har sovet godt og er veludhvilet, hvis disse evner skal fungere optimalt.

Hukommelsen er væsentlig

Din hukommelse er en lagring af forskellige informationer. Korttidshukommelsen, som også er det, der kaldes for arbejdshukommelsen, er det, der gør, at der foregår inde i hovedet og som kan bearbejdes aktivt.

Alt, der varer i over et minut, er vores langtidshukommelse. Den kan inddeles i to forskellige kategorier, der henholdsvist hedder den procedurale – det er den, vi bruger, når vi lærer at cykle eller spille på klaver – og den bevidste. Der er forskel på de to, og denne forskel er værd at være bevidst omkring.

Visuelle og sproglige færdigheder

De visuelle og sproglige færdigheder kræver, at vi er i stand til at lære nye ting og huske på dem over tid. Det er væsentligt for, hvordan vi forstå den verden, vi lever i, og det kræver, at vi kan bearbejde den information, vi får ind.

Vi opfatter hele tiden nye ting og får nye indtryk, og vi lærer konstant. Det forudsætter, at vi kan bygge ny viden ovenpå det, vi i forvejen ved, så vi ikke er nødt til at starte forfra hele tiden. Det er væsentligt for, at vi kan leve, som vi gør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *