I vore dage løber mange mennesker meget stærkt, for at kunne nå alt det vi moderne mennesker finder vigtigt. Karrieren eller studiet skal passes, familien og andre sociale relationer skal plejes, kroppen skal dyrkes, og jeg skal komme efter dig. Når man samtidig er vidne til de sociale mediers fremstilling af det perfekte liv, er det nemt at føle sig stresset, hvilket paradoksalt kan medføre mindre overskud, og heraf lede til mere stress. Onde cirkler må brydes, selvom dette kan være svært. Derfor giver vi her en guide over ting, der kan hjælpe i en stresset hverdag, og medføre at du vil opnå øget overskud og energi i din hverdag.
1. Hold dig fysisk aktiv
Fysisk aktivitet kan være en god måde at reducere stress i hverdagen. Hvilken form for fysisk aktivitet du vælger, er helt op til dig selv, det vigtigste er at du finder en aktivitet, du finder sjov og interessant, da der på denne måde er større sandsynlighed for, at du vil holde fast i aktiviteten. Herfra kan vi anbefale forskellige former for kampsport, samt forskellige varianter af yoga. Kampsport sikrer høj intensitet, hvor du virkelig får pulsen op, ligesom det kan være en god måde at give slip på opsparede frustrationer. Giver din chef, eller din ægtefælle dig grå hår i hovedet, kan det hjælpe at sparke, og slå på pudder og sandsække. På denne måde slipper du for, at frustrationerne hober sig op, så disse på sigt kan blive et alvorligt problem. Den fysisk hårde træning giver et fysisk overskud i hverdagen, som kan hjælpe dig med at passe de ting du har i kalenderen.
Yoga giver fysisk styrke og smidighed, ligesom det mentale aspekt i mange yogaformer giver en mental pause, som kan bruges til at genoplade batterierne, så du bliver mere effektiv uden for træningssalen.
2. Mental træning – træn dit fokus
Ligesom med fysisk aktivitet, er det her vigtigt at du vælger noget der interesserer dig. Dette kunne f.eks. være ved at læse bøger, som har en unik evne til at ændre ens mentale tilstand, og herved give et tiltrængt afbræk i en stresset hverdag.
Er du ikke den store læsehest, så frygt ej. Du kan ligeledes vælge at se en god serie, spille spil alene eller med venner og familie, eller du kan lære at spille på et instrument. Kun fantasien sætter grænser, og du kan med fordel prøve forskellige aktiviteter, indtil du finder det der virker for netop dig.
3. Vær bevidst om hvad du tilføjer kroppen
I en travl hverdag er det vigtigt, at sørger for at spise en sund og varieret kost. Følg kostrådene, og lad dig ikke friste af de nemme løsninger. På den lange bane vil din krop takke dig, for at vælge den sunde løsning, og dette vil give en øget følelse af ro i hverdagen.
Et tilskud der virker for mange mennesker, som forsøger at opnå øget overskud, er CBD.
CBD er et cannabinoid, som virker stressreducerende, da det binder sig til forskellige receptorer i vores nervesystem. Kombineret med fysisk aktivitet, og en sund kost, kan CBD produkter være den berømte prik over I’et, der vil give dig energien til at gennemføre din hverdag, uden derfor at komme til at lide af stress.