Recovery boots er en ny tilgang til genoptræning efter skader, eller til optimeres restitution ved mange hårde træningspas, som når man eksempelvis træner til et motionsløb.
Ømhed kan være en dræber for motivationen, og intet er nemmere end at skippe dages træning efter en lang dags arbejde, for i stedet at flade ud på sofaen. Men desværre bliver man ikke en bedre atlet på sofaen, og de fleste sportsfolk kender nok også til frustrationen man oplever, når man giver efter for kroppens træthed. Ligeledes er restitutionen ekstremt vigtig, da negligering af denne kan medføre seriøse skader, som kun gør det sværere at komme op på hesten, eller hvor ens sport nu engang udføres. Man skal altså huske at restituere, da man ellers render ind i overtræning og skader, men samtidig kræver sportspræstationer mange ugentlige, og nogle gange daglige, træningspas. Her er det nemt at komme til at overtræne, og mange sportsfolk nikker garanteret genkendende til det kan være svært at overholde balancen mellem træning og hvile, og mange metoder har været anvendt for at sikre en mere optimal restitution, lige fra isbade til besøg i saunaer.
Her kan recovery boots være en god investering for den seriøse sportsudøver, som ønsker at få det optimale ud af sit hårde arbejde, uden at skulle finde tid, og finansielle midler, til at besøge faciliteter der indeholder sauna eller kolde bade.
Oprindeligt er recovery boots udviklet til brug på hospitaler eller til medicinsk brug, hvor disse har en stor effekt ved dårligt blodomløb, ødemer eller til hurtigere at komme på benene efter operationer.
Ligeledes har de været brugt længe af professionelle sportsfolk, men som med så meget andet udstyr, som er designet til professionelle vil menig mand også være med, og da priserne ligger i et fornuftigt leje, kan dette også sagtens lade sig gøre.
Som med alt andet følger pris og kvalitet hinanden når det kommer til recovery boots, så her må man gøre op med sig selv hvor meget man er villig til at betale, og hvor vigtig ens træning er for en.
Hvordan fungerer recovery boots
Recovery boots er støvler, som er tilkoblet en kompressor. Denne kompressor øger blodcirkulationen i benene. Øget blodcirkulation har en lang række positive egenskaber. Affaldsstoffer som opstår ved hård træning, bliver hurtigere ledet væk fra benene, og med den øgede blodtilførsel tilføres der også mere ilt til musklerne, som herved restituerer mere optimalt, og på denne måde er man hurtigere klar til endnu et træningspas, og man mindsker sandsynligheden for skader og overtræning.
Mange recovery boots har forskellige programmer, som man kan vælge imellem med en lille fjernbetjening. Her kan styrken af trykket justeres, ligesom man kan vælge at få massage eller vælge programmer, som er designet til at dræne lymfekirtlerne for affaldsstoffer.
Forskellen på boots i forskellige prisklasser er mængden af kamre i disse. Jo flere kamre, jo højere tryk kan man opnå, og jo mere effektiv restitution kan man få.